dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Aarhus lader nu firmaer stå for ældres tøjvask

Aarhusianere der modtager hjemmehjælp, kan for 200 kr. i egenbetaling vælge mellem Berendsen og De Forenede Dampvaskerier til at få vasket deres tøj
28. SEP 2016 14.37

AARHUS: Fra slutningen af november vil borgere med hjemmehjælp i Aarhus Kommune få hjælp til tøjvask fra to firmaer, som der er frit valg i mellem. I dag hjælper medarbejdere i hjemmeplejen med at vaske tøjet. Enten i borgerens egen bolig eller på vaskeri, oplyser Sundhed & Omsorg.

Som en del af et tidligere sparekatalog har tøjvask været i udbud, og der vil fremover være en egenbetaling på 200 kr. Fra slutningen af november bliver borgerens tøj hentet af et firma, som vasker tøjet og bringer det igen: 

- Vi har skabt et godt tilbud med to professionelle firmaer. De fleste borgere vil få hyppigere tøjvask end i dag. De to firmaer har også erfaring med tøjvask for borgere i en række andre kommuner, siger kontorchef Jens Lassen.

Mulighed for tilkøbsydelser
Omkring 2.650 borgere i Aarhus får hjælp med tøjvask, og de fleste får vasket tøj hver tredje uge. Fremover vil tøjvask ske hver anden uge, men det vil lige som i dag ske ud fra en konkret vurdering.

De to firmaer, Berendsen og De Forenede Dampvaskerier, vil kunne tilbyde flere sorteringer af tøjet, så det bliver behandlet mere skånsomt. Borgerne har samtidig mulighed for at tilkøbe vask af dyner, gardiner og lignende.

Blandt andet Holstebro, København, Greve og Sorø Kommuner har også flyttet vaskeopgaven fra hjemmeplejen og har indgået aftaler med private vaskefirmaer.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.